Frivillig

Har du en time?

Som Danmarks stærkeste politiske kampagneorganisation er vi hver måned på gaden, besøger virksomheder, går dør-til-dør samt ringer telefonbanker for at aktivere medlemmer. Det kan vi ikke gøre uden din hjælp. Du er vores kampagne. Har du en time til at hjælpe os, så er der lige nu en række steder, vi har brug for dig.

Gå dør-til-dør

Har du mod på at prøve at gå dør til dør med en af vores kampagner i en times tid? Klik på nedenstående link, og udfyld formularen. Så kontakter en af vores dør-til-dør frivillige dig.

Bliv en del af vores frivillige team og gå dør-til-dør ved at sende os en mail.

Skriv et læserbrev

Aviserne er hver eneste dag fyldt med læserbreve, der bidrager til den politiske debat. Vi har brug for, at du kaster dig ind i debatten og sender dit læserbrev til redaktionerne.

Bliv inspireret til hvordan du skriver et læserbrev

Lav en video og del på de sociale medier

Med din telefon kan du let optage en video, hvor du fortæller, hvorfor du støtter den socialdemokratiske sag. Lav en video og send den til os, så lægger vi den på vores hjemmeside og Facebook-side. Vi opfordrer dig også til at dele videoen på din egen Facebook-profil.

Send din video til os via Facebook eller send os en mail

Arranger et husmøde

Vil du gerne invitere en politiker til at komme og møde fem til otte af dine naboer eller bekendte, så send en mail til os. Det kræver blot du laver en kande kaffe og inviterer dine naboer og venner på besøg. Så dukker vi op til en god politisk snak.